RENOVERING

Udbedringer, tilpasninger og afdækning af risici ved renoveringsopgaver
Mange har den opfattelse, at tilgangen til en renoveringsopgave, når det gælder passiv brandsikring, er den samme som ved nybyggeri. Det er ikke vores holdning!

Ved et renoveringsprojekt skal der ofte tages højde for en ny kombination af byggekomponenter, som både konstruktivt og funktionsmæssigt skal spille sammen med eksisterende komponenter og bygningsdele. Alene dette faktum bevirker, at der kan være nye forhold omkring den passive brandsikring, der skal tages højde for. Derudover vil bygningens oprindelige passive brandsikring ofte ikke være intakt, da der gennem årene f.eks. kan være tilkommet nye gennemføringer, som har resulteret i, at brandadskillende vægge er blevet brudt.

Vores tilgang til renoveringsprojekter er derfor, at vi først ser på, om den eksisterende brandsikring er vedligeholdt og lovgivningsmæssigt og funktionelt i orden. Er dette ikke tilfældet, kommer vi med konkrete forslag til, hvordan udbedringer bedst og økonomisk mest rentabelt vil kunne foretages.

Dernæst udarbejder vi en plan for den øvrige passive brandsikring og udfører det tekniske arbejde med de til projektet bedst egnede produkter og materialer.

Afslutningsvis udarbejder vi som ved nybyggeri en komplet registreringsmappe med fuld dokumentation for de opgaver, vi har udført.





 Om Passiv brandsikring
 Læs mere her >>
 Projektering af
 Passiv brandsikring

 Læs mere her >>
 Referencer
 Læs mere her >>
 Kontrol og
 lukningsregistreringer

 Læs mere her >>
 Om Imprex
 Læs mere her >>
Imprex Brandsikring ApS • Guldalderen 28A • 2640 Hedehusene • Tlf. 46 59 49 39 • info@imprex.dkLegal disclaimerSitemap